Tillid, forståelse og respekt
Hovedansvaret for barnets liv ligger hos jer forældre. I er de vigtigste voksne for barnets udvikling og opvækst.
Tillid, forståelse og respekt står derfor centralt for os når vi inddrager jer i et reelt og ligeværdigt samarbejde.
Forældre og pædagoger har hver især en unik indsigt i barnets liv, og når vi samarbejder om vores perspektiver og erfaringer, skaber vi sammenhæng i barnets liv.
Nysgerrig tilgang omkring jeres barn er væsentligt i vores pædagogiske arbejde. Kun sammen med jer, bliver vi klogere på hvad der er vigtigt for jeres barn.
Åbenhed om barnets ressourcer og udfordringer deler vi med hinanden. Når vi lykkes med dette, skabes en fælles viden om barnet, som igen vil understøtte barnets udvikling og læring.
Formelt samarbejder vi med alle forældre om deres barns opstart i Møllehuset. Her bliver I inviteret til en opstartssamtale i børnehaven inden jeres barn starter. Herefter inviterer vi til samtale efter 3 måneder, hvor omdrejningspunktet for denne samtale vil være jeres barns opstart, trivsel og udvikling. Centralt fra, er det besluttet, at vi skal foretage en sprogvurdering inden dette møde. Denne og vores første iagttagelser af jeres barns første tid i børnehaven, vil I naturligvis få forelagt til denne samtale.
Trivselsevalueringer
Ligesom sprogvurderinger, er trivselsevalueringer af jeres barn også en central beslutning. Disse evalueringer støtter op om jeres barns udvikling, og er med til at sikre en tidlig indsats for det enkelte barn.
Trivselsevalueringer foretages hvert halve år i den tid jeres barn går i børnehaven. Denne evaluering vil positionere jeres barn i én af tre kategorier:
Trivsel – Særlig opmærksomhed – Bekymring.
I vil ALTID modtage information fra børnehaven om, i hvilken periode vi udarbejder disse evalueringer, og I vil ALTID modtage tilbagemelding efterfølgende.
Uformelt samarbejder vi dagligt med jer forældre omkring jeres barn. I er ALTID velkommen til at spørge om det I måtte have på hjertet. Har I brug for vejledning ift. forskellige problematikker eller udfordringer I oplever omkring jeres barn, står vi altid parat til at vejlede.
Når jeres og vores viden forenes, opstår samklang, ene og alene til ære for jeres barnJ
Indsigt skaber sammenhæng
Forældre og pædagoger har hver især en unik indsigt i barnets liv, og når vi samarbejder om vores perspektiver og erfaringer, skaber vi sammenhæng i barnets liv.
Det er væsentligt for os og vores pædagogiske arbejde, at vi sammen med jer, er nysgerrige på hvad der er vigtigt for jeres barn.
Åbenhed om barnets ressourcer og udfordringer deler vi med hinanden. Når vi lykkes med dette, skabes en fælles viden om barnet, som igen vil understøtte barnets udvikling og læring.